Den seneste tid har jeg nyudviklet og optimeret værktøjerne på KEYBO.dk – som altid i tæt sparring med de mennesker, der bruger dem.
Et porteføljeværktøj for firmaer, der administrerer mange ejendomme. Ud over det grundlæggende overblik kan du se status på energimærker og identificere bygninger, hvor der er størst potentiale for energiforbedringer. Værktøjet er udviklet i samarbejde med Energihuset Danmark, som også tilbyder nye energimærker på større bygninger.
Porteføljeværktøjet planlægges integreret med et andet værktøj i pakken – til udarbejdelse af drift- og vedligeholdelsesplaner.
Et webbaseret værktøj målrettet bygningssagkyndige. Det understøtter hele processen fra indtastning og prissætning til billedhåndtering og generering af færdige rapporter og regneark.
Værktøjet inkluderer også funktioner til vurdering af andelsboliger – med de gældende regler og afskrivningskurver.
Her kan I vurdere, om I betaler for meget i driftsudgifter. Der er også mulighed for at analysere energimærker i dybden.
På hjemmesiden kan der rekvireres uforpligtende tilbud på forskellige ydelser vedrørende drift – herunder energiforbedringer og drift- og vedligeholdelsesplaner. Dette værktøj er udviklet i samarbejde med Ken Jeppesen fra Foreningstorvet, som også står for tilbudsgivning.